Metoder
StopMob-metoderne består af 14 metoder, som hjælper med at bygge bro mellem tanker, følelser og adfærd. De giver eleverne et fælles sprog, som hjælper med at sætte ord på deres udfordringer og handlinger.
StopMob-metoderne tager udgangspunkt i, at vi mennesker indeholder to slags tanker, de positive og de negative tanker. De positive består af glade følelser som fx kilden i maven, smil på læben og latter. De negative tanker består af triste, sure eller vrede følelser som bl.a. anspændthed, udadgående: reaktioner som spark og slag, tristhed og indelukkethed.
Eleverne får forklaret, at de rummer begge slags tanker, hvilket er normalt. Med afsæt i denne opdeling bliver de bevidstgjort om, hvordan de kan genkende dem. De får samtidig at vide, at StopMob-metoderne er redskaber til at håndtere tankerne.
StopMob-metoderne er fleksible redskaber, som du kan bruge 15 minutter i din undervisning én gang om ugen, 1 time eller som en heldagsworkshop. Det gode ved StopMob-metoderne er, at hvis eleverne er motiveret herfor, kan de undervejs i forløbene blive inspireret til at opfinde deres egne metoder. Det er der fint plads til.